Kom godt fra start med din bog
For dig som gerne vil have et godt overblik over din bog, inden du for alvor går i gang med at skrive
Vil du have overblik over din bogidé?
Det kan virke uoverskueligt at komme godt fra start med sin bog.
Du ved sikkert godt, hvad bogen skal handle om, men hvordan bygger du den op, så den både er interessant at læse og nem at skrive? Og hvordan gør du den mest mulig interessant for læseren?
I forløbet ”Kom godt fra start med din bog”, sørger jeg for, at du får overblikket over din bogidé, så du ved præcis, hvad din læser gerne vil have, hvad indholdet skal være, og hvordan din bog skal struktureres.
Målet er, at du får en klar plan for din bogskrivning, så skriveprocessen er lige til at gå i gang med.
Er det noget for dig?
”Kom godt fra start med din bog” er for dig, som ved, at du vil skrive en bog eller måske er så småt i gang, men som mangler det store overblik over, hvilket indhold, der præcis skal med i bogen, og hvordan det skal struktureres.
Det kan også være for dig, som allerede har tænkt på din læser, din vinkel og din struktur og måske også er i gang med at skrive. Måske er du blevet i tvivl om bogens retning eller struktur, eller måske vil du bare gerne have et par ekstra professionelle øjne på det, inden du skriver ud af en tangent, som måske ikke er den rigtige. Her vil forløbet også give god mening.
Fordelen ved at komme godt fra start
- Det er meget lettere at skrive bogen, når du har overblik over dit indhold og din struktur
- Du får en bedre skriveproces, når du har styr på både dit og bogens mål
- Du sparer tid senere, når du har alle grundlæggende overvejelser klar fra starten, som ellers kan give dig mange omskrivninger
- Din bog bliver bedre, når du har taget velovervejede beslutninger fra starten
Forløbet består af:
En individuel workshop, hvor vi gennemarbejder din bogidé, som munder ud i en oversigt over alle de ting, som er vigtige for din bog. Bl.a. din læsers mål, din præcise vinkel og hvilket indhold, du skal have med i bogen. Derudover arbejder vi på en kapiteloversigt, så du får overblik over, hvor indholdet skal være i din bog.
Alt efter hvor du er i din proces, og ud fra hvad du helst vil, kan vi dele workshoppen i to, så du får tid indimellem til at arbejde med de forskellige dele af oversigten.
Efter workshoppen laver jeg oversigten færdig og sender til dig, så du kan holde overblikket i din efterfølgende skriveproces.
Til sidst afholder vi et afslutningsmøde, hvor vi sikrer, at oversigten giver mening for dig, og du ved, hvordan du skal bruge den. Her vender vi også, hvordan du kommer videre herfra, så du kan komme i mål med din bog.
”Kom godt fra start med din bog” er inkluderet i forløbet “Kom i mål med din bog“, så hvis du ved, at du vil have min hjælp løbende i din bogproces, kan du overveje at købe denne pakke i stedet for.
Obs. Forløbet inkluderer ikke gennemlæsning af tekster fra din bog eller efterfølgende opfølgninger. Hvis du ønsker mere sparring og hjælp efterfølgende, kan du f.eks. vælge “Kom i mål med din bog” eller “Hjælp på timebasis”.
Pris: 4.950 kr. + moms
Er du interesseret i forløbet, eller vil du vide mere, så skriv til mig på kontakt@jannipilgaard.dk