Ny bog til dig der har alt – undtagen tid nok
Kender du følelsen af, at tiden ikke slår til? Og tænker du nogle gange over, om du bruger din tid på det, der er vigtigst for dig?
10 nøgler til et liv med tid nok er en undersøgelse af, hvordan vi påvirkes af hverdagens høje tempo, og en praktisk guide til at skabe mere tid til det, som betyder noget i dit liv.


10 nøgler til et liv med tid nok er ikke en bog om at nå mere – men om at leve mere og få plads til det, som betyder noget i dit liv.
Bogen giver dig enkle, lettilgængelige redskaber til at frigøre dig fra stramme tidsrammer og begynde at mærke, at du har tid nok til det, som er vigtigt.
Bliv inspireret til at skifte fokus fra travlhed til tid nok gennem forfatterens genkendelige fortællinger fra arbejdsliv og familieliv – og opdag, hvordan du kan skabe mere ro, frihed og overskud i din hverdag – uden at du behøver at lægge hele din livsstil om.


Du kan købe bogen hos forlaget eller hos alle boghandlere online og fysiske butikker. Hvis de ikke har bogen hjemme, kan den bestilles.
Du kan også købe bogen hos mig. Send mig en mail på kontakt@jannipilgaard.dk, så aftaler vi, hvordan og hvornår. Her kan du betale med kort eller MobilePay.

Få 3 refleksionspostkort med og signering, hvis du ønsker det.
Pris ved afhentning i Aalborg: 279 kr inkl. moms
Pris med fragt: 325 kr. (inkl. fragt på 46 kr.)
Du kan også købe bogen uden fragt og hente den selv. Send mig en mail på kontakt@jannipilgaard.dk, så aftaler vi, hvornår du kan hente den. Her kan du betale med kort eller MobilePay.
De første læsere siger:

Jeg læste den i løbet af en enkelt dag, og jeg var helt ærgerlig over, at jeg havde ærinder ind imellem. Ellers havde jeg nok læst den i et stræk.

Sidder tilbage med en stille glæde om at være påmindet om, at vi har muligheden for at ændre vores mindset, vores hverdag og vores grundlæggende tilfredshed med livet/hverdagen og i livet generelt.

Jeg følte mig SÅ mødt, og jeg sad flere gange og grinede, fordi det jo en-til-en var mig. Sådan tror jeg mange vil føle.

Du har en dejlig beskrivende måde at drage læseren med ind i dine tanker og den viden, du gerne vil dele. Det er forfriskende og det gjorde, at jeg slugte hele bogen i ét.

Der var mange gode indsigter og mange konkrete råd, som er enkle at lægge ind i hverdagen. Og mange interessante refleksioner, som gav endnu større dybde til bogen, end jeg havde forventet.

En kæmpe invitation til at reflektere over, hvordan vi bruger - og forholder os til - vores tid.
Den er overskuelig og let at læse og forstå - så man netop kan få det gjort (også selvom man synes man har travlt).

Det er en vigtig bog!
Der er meget genkendelighed i de tanker og situationer (mentale billeder), du præsenterer læseren for. Og vigtigst af alt, så er der konkrete redskaber, man kan handle efter og implementere i sit liv.
Den er lige i min ånd og en bog alle burde læse.

Om forfatteren
Janni Pilgaard er selvstændig journalist og fagbogsredaktør. Hun bor i Aalborg med sin mand og tre børn og har gennem årene undret sig over, om hverdagen virkelig behøver at være så travl. Den undring har ført til bogen 10 nøgler til et liv med tid nok.
Janni Pilgaard drømmer om en balance, hvor eftertænksomhed er lige så meget værd som hurtige beslutninger, og hvor omsorg er lige så meget værd som økonomisk vækst. Og de værdier ligger bag bogen og alt andet, hun arbejder med.