Om Balance juli 8, 2022

Bøger og balance er det, du får her hos mig. Jeg skriver og hjælper andre med at skrive bøger, e-bøger og artikler, og i min egen skrivning er jeg optaget af at formidle om balance i livet og i hverdagen. Velkommen til. 

Hvem er jeg


Jeg er journalist, foredragsholder og bogredaktør.

I min virksomhed hjælper jeg dig med alt fra ideudvikling, strukturering, coaching, gode råd og redigering, så du kan formidle det, du er passioneret for på den bedst mulige måde i en fagbogen e-bog eller i et magasin.

Derudover kan jeg ikke lade være med også at pippe op om at skabe en hverdag på egne præmisser og om normer for travlhed og succes. Det gør jeg i bøger og i foredrag.

Det betyder også, at alt det med bogskrivning, udgivelse og markedsføring tester jeg løbende af på egen krop, hjerne og psyke – med alt hvad det indebærer.

 

Jeg arbejder med bøger som en modvægt til, at alting skal gå så hurtigt. Vi scroller ned over instagram og LinkedIn, liker og glemmer så indholdet igen, fordi vi hele tiden er på vej videre til noget andet.

Som forfattere har vi mulighed for at sætte farten ned og fordybe os, når vi skriver vores bog. Og vores læsere får samme mulighed for at fordybe sig, når de læser den bagefter. Det er der brug for i accelerationssamfundet.

Selv drømmer jeg om en balance, hvor eftertænksomhed er lige så meget værd som hurtige beslutninger, og hvor omsorg er lige så meget værd som økonomisk vækst. Og de værdier ligger bag alt, hvad jeg laver, uanset om jeg guider dig til en god bogproces, eller om jeg holder et foredrag.

Kontakt mig


Ring eller skriv til mig, hvis du overvejer at skrive en bog eller en e-bog, eller vil have mig ud og fortælle om tidstyranni, temposkift eller skriveprocesser. 

Jeg vil elske at høre om din bogidé og tilbyder altid en halv times sparring, uden at du af den grund behøver købe noget af mig. 

kontakt@jannipilgaard.dk
Tlf. 22750896