Hvorfor skrive en e-bog? Balance marts 3, 2023

Hvorfor skrive en e-bog?

Overvejer du at skrive en e-bog, men er i tvivl om hvordan du kan bruge den? Så læs med her, hvor du får præsenteret tre e-bøger, som har tre forskellige formål

En e-bog er en onlineudgave af en bog, ofte en del kortere end en fysisk bog og publiceret som en pdf eller en ePUB-fil og distribueres online.

Som selvstændig kan en e-bog være en god måde at få delt din viden i et format, som har mere tyngde end blogindlæg og opslag på sociale medier. En anden fordel er, at det er betydeligt lettere at skrive og distribuere en kortere e-bog end en fysisk bog.

Men hvad kan man egentlig bruge en e-bog til?

Læs her om tre e-bøger, som bliver brugt til tre forskellige formål, og som er skrevet med hjælp fra onlinekurset ”Skriv din e-bog nu!”

 

Freebee’en


Marketingkonsulent Rebekka Hviid har skrevet e-bogen ”Kaster du penge ud af vinduet – når du laver online markedsføring?”, som hun bruger som freebee til at få flere relevante tilmeldinger til sit nyhedsbrev.

”Jeg ville skrive en e-bog, som en freebee for at få flere tilmeldinger til mit nyhedsbrev. Og den har allerede sendt mange e-mailadresser min vej. Siden har jeg faktisk også skrevet e-bogen ”Lav en brugbar og overskuelig marketingplan – inkl. skabelon” med hjælp fra kurset. Den sælger jeg som et selvstændigt produkt. Begge e-bøger er med til at vise, hvad jeg kan hjælpe med.”

Du finder Rebekkas to e-bøger her.

Kursusbogen


Signe Knudsen med firmaet Sprogkonsulenten har for nylig udgivet onlinekurset ”Lær at sætte komma”.
I kurset indgår en e-bog, hvor kommareglerne gennemgåes.

”Med e-bogen til mit onlinekursus ”Lær at sætte komma” får mine kursister et lettilgængeligt og overskueligt redskab, som de kan slå op i, når tvivlen melder sig. Jeg skrev e-bogen på Jannis kursus, og her fik jeg endeligt styr på strukturen og indholdet.”

Du kan købe onlinekurset ”Lær at sætte komma” her

Salgsproduktet

Lotte Hornstrup er selvstændig konsulent og hjælper med at skabe langtidsholdbart indhold via SEOoptimering og via Pinterest. E-bogen ”Populær på Pinterest” skrev hun i foråret 2022 med det formål at kunne sælge bogen og bruge den i samarbejder med kunder.

”Jeg ville gerne have flere til aktivt at bruge Pinterest som en del af deres markedsføringsstrategi og samtidig skabe mere kendskab til mig som Pinterestkonsulent. Som vidensformidler er en e-bog noget af det, der er lettest og hurtigst at distribuere (ikke nødvendigvis at skrive), og den vil samtidig være med til at give dig som forfatter mere ekspertstatus online.”

Du kan købe e-bogen ”Populær på Pinterest” her


Vil du også skrive en e-bog, kan du overveje, om onlinekurset ”Skriv din e-bog nu!” er noget for dig?

Du er også velkommen til at tage fat i mig og få en snak om din ide på kontakt@jannipilgaard.dk